Du er på: Opslagstavlen
  Dagens dato:
Somaliske skolepiger, foto: UNHCR/Lida Merieau
Somaliske skolepiger
Foto: UNHCR//Linda Merieau

UNHCR: Tusind tak til regionens trossamfund

Med udstillinger, indsamlinger, breve og bønner ledte trossamfund regionen over tusinder af menneskers tanker mod verdens millioner af flygtninge i den internationale flygtningeuge i slutningen af juni i år.

Allerede i dette pilotår for en regional informations og indsamlingskampagne for flygtninge lykkedes det de engagerede trossamfund at indsamle
DKR 161.000. FN's flygtningeorganisation sender en varm tak til alle de trossamfund, der var med allerede fra i år: Det Mosaiske Troessamfund, Den Reformerte Kirke i Fredericia, Det Islamiske Trossamfund, Islamic Relief i Sverige, den lutherske kirke i Letland og Litauen. Og til sidst, en helt særlig tak går til Dansk Missionsråd og donorer, hvis appelbrev gav et meget flot resultat. De indsamlede midler går i år til uddannelse af somaliske børn og unge i flygtningelejre i Kenya.

"De forskellige trossamfund har udvist et stort engagement og et imponerende resultat, og så indenfor en så kort tidsfrist. Det er vi meget taknemmelige for," udtaler informationschef Måns Nyberg.

Han glæder sig allerede ved tanken om, hvad et regionalt samarbejde mellem trossamfund og FN's flygtningeorganisation for flygtninge kan udvikle sig til på længere sigt.

"Vores internationale indsats for flygtninge er helt afhængig af den opbakning vi får fra civilbefolkningen og få steder findes en så stærk empati for medmennesket og frivillighedsånd som hos trossamfund."

    Det koster ca. 270 kroner at sende
    et barn et år i skole i dette projekt.
    Der skal færre end 28 kroner til om
    måneden.

For at give en gave til projektet,
”I fællesskab for piger”:

Indbetal direkte via UNHCR's bankkonto i Nordea: 2040 – 0001 443 194,
Mærk gaven: International Flygtningedag.

Mere om projektet:
  ”I fællesskab for piger” - om dette års indsamlingsprojekt

UNHCR er meget taknemmelig
for ethvert bidrag.

UNHCR og donormidler
UNHCR arbejder for at sikre mindst 10 års basisuddannelse for alle børn under dets beskyttelse. Men når donormidler udebliver prioriteres det livsopretholdende. Specielt i Afrika har UNHCR derfor ikke ressourcer til at realisere basisuddannelse for alle børn. I Afrika går kun mellem 40 og 45 procent af de børn og unge, som UNHCR tager sig af, i skole.

Hvad lever UNHCR af?
Kun to procent af UNHCR's samlede budget kommer fra FN. 98 procent skal UNHCR rejse selv fra frivillige donorer.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Anna Leer, +46 8 457 48 88, leer@unhcr.ch



Søg UNHCR online
Søgetips
















Copyright 2001 - UNHCR. All Rights Reserved. Site design by Pentagram