Statsløshed

Behovet for statsborgerskab

Statsborgerskab er en retlig forbindelse mellem en stat og en person, og statsløshed betyder, at en person ikke betragtes som statsborgere af nogen stat. Statsløse personer kan  være flygtninge, men de to kategorier er klart adskilte, og begge grupper er vigtige for  UNHCR’s arbejde.

Statsløshed skyldes forskellige årsager. For eksempel kan det skyldes diskrimination mod mindretal i national lovgivning, at det ikke er lykkedes at inddrage samtlige indbyggere i forbindelse med dannelsen af en ny stat eller retlige konflikter mellem stater.

Statsløshed er et massivt problem, der anslås at berøre 12 millioner mennesker på verdensplan. Statsløshed har frygtelige konsekvenser for enkeltpersoners liv. Besiddelse af en nationalitet er grundlæggende for fuld deltagelse i samfundet og en forudsætning for adgang til alle rettigheder.

Mens menneskerettighederne generelt gælder for alle, er vise udvalgte rettigheder, herunder stemmerettigheder, begrænset til statsborgerne. Et andet stort problem for statsløse mennesker er  at mange rettigheder i praksis krænkes - ofte er det ikke muligt for statsløse at få identifikationspapirer, de kan blive anholdt, fordi de er statsløse, og de kan blive nægtet adgang til uddannelse og sundhedspleje, eller holdes uden for arbejdsmarkedet.

For at vise hvor alvorlig situationen er for statsløse vedtog FN i 1954 konventionen om de statsløse personers retsstilling.

Disse problemer kan forebygges gennem passende lovgivning og procedurer om nationalitet og universel fødselsregistrering. UNHCR har fået mandat til at arbejde med regeringerne for at forhindre at statsløshed opstår, at løse de situationer som er opstået og for at beskytte rettighederne for statsløse personer. Et første skridt for staterne i denne proces er at underskrive og ratificere konventionen om begrænsning af statsløshed fra 1961.